Siden sidst!!!

Hej igen alle sammen.

Så er det blevet tid til en lille opdatering her fra livet på Daneborg.
Efterårsrejsen nærmer sig med hastige skridt og lurer lige om hjørnet.

Den sidste flyver gled over Daneborg d.27 oktober. Den havde været på Zackenberg for at hente vores forsker naboer ud. Så nu er vi helt alene heroppe. D. 24 oktober havde vores post gutter heroppe Troels og Tobias været derovre med juleposten på hundeslæde, så samtidig var det også vores julepost vi kunne se flyve sydover med alle julehilsnerne.

I skrivende stund har vejret slået over i en god solid efterårs storm som får døre og vinduer på stationen til at hyle om kap med hundene. Ingen tvivl om at de kan mærke at der er slæderejse under opsejling. Hundene opfører sig eksemplarisk for tiden og vi har i slædehold 4 været forskånet for store slagsmål. Roland er også forundret over den harmoni der hviler over spandet. Sidste år kørte de med en tæve ”Freja” som skabte meget ballade, men nu hvor hun har fundet vej til de evige slædehundes jagtmarker virker det til at det har tilført lidt mere ro. Og så er der jo lige Robin som jeg selv fik ”fornøjelsen” af at kastrere i sommers. Han var før kendt som en rigtig ballade mager som sjældent sagde nej til en god fight. Men nu hvor bollerne er strøget er han blevet from som et lam og dermed også med til at bidrage til et non violent hundespand.. Roland og jeg kører også en hård nul tolerance politik. Så snart der er optræk til ballade får de et par verbale gloser med på vejen og indtil videre fungerer det rigtig fint.
Der ligger naturligvis fortsat et par timers tålmodigheds arbejde i vores to nye ung hunde Sally og Indy som har deres første slædetur foran sig. De vimser rundt og hører ikke altid lige godt efter. Men der er bestemt fremgang og spore.

Men selvom der i slædehold 4 ikke bliver udkæmpet de store magt kampe med sårede hunde som udgang betyder det bestemt ikke at jeg går arbejdsløs rundt i ude i vappe huset. Slædehunde skal nu engang klare hierarki ordnen gennem magtkampe og dermed oftest skader som skal lappes sammen. Så jeg får snildt vedligeholdt færdighederne med at sy og lægge bedøvelser. Op til slæderejsen har vi samtidig haft den store tandrensnings omgang hvor tiltrængte hunde har fået en lille sovesprøjte og derefter pudset bisserne med vores ultralyds maskine som fjerner plak belægningen, så de undgår betændelse i tandkødet. I samme omgang får de klaret poterne. Det være sig klipning af negle og det pote hår som sidder mellem tæerne på dem. Det skal fjernes for at undgå isdannelse under poterne som på slæderejse er til stor gene for dem.

Det giver en rigtig god rutine og lave sådanne indgreb på hundene. Jeg står ofte alene med hele ”operationen” og har allerede fået et godt erfaringsgrundlag til at klare opgaverne som vappemand. I starten var det lidt mærkeligt og se en spræl levende slædehund blive slap og fuldstændig livløs efter at have fået sin bedøvelse. Men nu hvor man ved hvordan de reagerer er det med ro i sjælen man giver den sprøjten og klarer dens skavanker. Ikke alle hunde reagerer dog ens under selve bedøvelsen. Nogle får det pludselig dårligt og kaster op, mens andre får lidt løs tarm med et være svineri som resultat. Men heldigvis er det dog de færreste som reagerer sådan. Erfarede også en enkelt gang at de ikke nødvendigvis ligger helt stille selvom de ved første øjekast er langt væk i drømmeland. Havde netop klaret tænderne på en af vores egne hunde Yuri. Han var helt væk så jeg gik i krig med at trimme håret under hans poter. Men selvom han tilsyneladende var dybt bedøvet gav han pludselig et kæmpe spjæt med det ben jeg stod med. Jeg fik det største chok og trimmeren jeg stod med blev sparket over i modsatte ende af lokalet og splintrede i tusind stykker. Bagefter gryntede han lidt og snorkede derefter videre som om intet var hændt. Så var man den erfaring rigere og den trimmer fattigere.

Vapper:

Men nu til det som virkelig tager tiden i vappe. Nemlig det nye kuld hvalpe som kom til verden d. 24 september. Moderen Muku fødte 5 velskabte hvalpe med ca. 12 timers mellemrum. 3 tæver og 2 hanner. 5 små uldtotter som alle kunne ligge i ens favn. Helt fantastisk syn. Jeg overværede helt tilfældigt den ene fødsel da den sidste han pludselig dumpede ud om aftenen, mens de andre lå der om morgenen da jeg kom derud. Han er sidenhen blevet kendt som grisepjok da han er noget mere forsigtig end de andre og gerne ligger og piver lidt i hjørnet af kennelen mens de andre ræser rundt og brænder energi af. Men vi håber selvfølgelig der kommer lidt mere hår på brystet med tiden. Det holder jo ikke og blive trumlet af to tøser som er større end en selv.
Desværre måtte vi på andet døgn skille os af med den ene tæve. Vi kører en stram avlsplan heroppe som gør at vi kun beholder det som vi har behov for. Så det var en lidt mere kedelig side af vappetjensen men igen bare en del af jobbet. Jeg frydes hver dag over deres morsomme indslag og har virkelig nydt og følge deres udvikling fra små kedelige klumper uden øjne som konstant lå begravet i Mukus patter til de mest livlige og frække små hvalpe. De er omkring halvanden måned nu og løber alle glade rundt og bider i alt hvad der kan bides i. Tænderne er også ved at være der – i hvert fald er det ikke længere så sjovt når de får fat i øreflippen som før. De har endnu ikke fået navne, men der går sikkert ikke længe.

Slædedåb:

Siden sidst har der også været travlt i syndikatet. 3 slædehold har på skift har haft en uge til at bygge ny slæde. De bliver bygget helt fra bunden, og når de står færdige en uge efter holdes den traditionelle slædedåb. Her præsenterer de respektive slædehold deres nye slæde og der bliver gættet vægt. De 2 som er længst fra ”vinder” opvaske tjansen lørdag aften. De som har bygget i år er slædehold 3, som præsenterede deres nye gule HYDREMA. Slædehold 5 byggede en flot rød slæde som blev navngivet Die Eisbären og til sidst præsenterede slædehold 7 deres nye og kridhvide slæde, IRONHOE. Slæderne heroppe kører 2 år. Så det betyder at jeg får fornøjelsen af at bygge ny slæde til slædehold 4 med min kommende makker næste år.
Og nu vi er ved den kommende makker kan jeg i samme omgang nævne at det nye forskole er udpeget. 7 stk. som starter op d. 26 november. Derfra ligger der en lang og oplevelsesrig kursus række og venter for dem. Ud af de 7 kender jeg i forvejen 2 af dem så det bliver spændende og følge dem. Hvis alt går vel kan vi være heldige og møde dem på vores forårsrejse mens de er på vintertræning på mestersvig i februar måned.

Forberedelse:

I løbet af en almindelig arbejdsuge har de forskellige slædehold en enkelt slædehandy dag som det hedder. Her er man fritaget fra ens fagområder og skal så hjælpe kokken med opvasken efter dagens 3 måltider, stå for rengøringen i sirihus og klare vaskeriet. Når det så er klaret er resten af dagen helliget slædeholdets forberedelse til efterårs turen. Roland og jeg drog på en lille test tur d. 1 oktober. Vi pakkede slæden med alle vores grejer og spændte hundene for. Efter en times kørsel standsede vi og oprettede derefter telt plads. Roland gennemgik alle rutinerne for både indendørs- og udendørsmand. Det er 100 procent faste rutiner som skal sikre en hurtig og effektiv arbejdsgang i forbindelse med det at få teltet op og stå og få hundene i kæde. Det var rigtig lærerigt og jeg glæder mig til at komme ud og praktisere det på efterårsrejsen og dermed få rutinerne på rygraden.

Set & sket siden sidst..

I weekenden plejer vi som regel og få lidt frisk luft udenfor stationsområdet. Som oftest tager vi en snescooter og kører en tur i fjeldet med en riffel på nakken. Andre gange har vi taget et par gamle traktor slanger fyldt med luft for så at kælke på dem eller trække dem efter scooteren. Ja det bliver man vist aldrig for gammel til. Om aftenen er vi nogle stykker som har fundet stor glæde i gamle brætspil- så der bliver spillet i vildskab.

På træningsfronten bliver der holdt ved lige. Tirsdag morgen fra 7.00 – 7.45 styrketræner Tobias og jeg før morgenmaden. Torsdag morgen kører Tobias og jeg 3 x bronzecirkel efterfulgt af 3 km på løbebånd og om søndagen løber jeg så mit 11 km træningspas med 2 km opvarmning, 6 x 1000 meter interval og så 3 km afløb. Sabine havde sendt en mail en dag hvor hun skrev at de ville løbe halvmaraton nede i sandkassen så tænkte at jeg hellere måtte prøve kræfter med et halvmaraton på løbebånd. Det var måske ikke lige det mest spændende jeg har prøvet men så har man da det på cvét.

Af andre begivenhedsrige hændelser skal det store vinter OL på Daneborg naturligvis nævnes. D. 10 oktober kl.13.30 var der indmarch til fra Sirihus til Vappehuset. Her blev der tændt for den olympiske ild og første disciplin kunne dermed sættes i gang. Der skulle dystes i curling, hvor præcision og flittigt kostearbejde var nøgleordene. Dernæst fulgte en kombineret slalom / styrtløbsnedkørsel hvor koldblodigheden og balancen blev sat på prøve. Disciplin nr. 3 hed bobslæde ræs. Her kunne man bare krydse fingre for at man ramte de rette kurver og ikke blev kastet af. Undervejs opstod der dog mindre tekniske problemer da en lidt for kraftig fuppe røv havde boret sig vej gennem kælken og efterladt et stort hul. Men alle gennemførte og slap uden de store skrammer. Til sidst var der skiskydning. En rundstrækning med indlagt skyde disciplin. 3 skud med det gode GV 53/17 mod 3 lerduer placeret 50 meter ude. For hver mis var der straf runde i et fint 8 tal hvor alle kunne stå og håne, råbe og heppe.
Dagen blev afsluttet med prisuddeling hvor vinderen løb med første præmien på intet mindre end 3 kinder æg.

Dyrelivet:

Selvom det nu er blevet koldt og mørkt er der fortsat masser af liv rundt omkring Daneborg.

På flere af vores træning ture har vi kørt forbi moskusflokke som går og skraber lidt i sneen for at finde føde. Også polarræve kigger ofte forbi, og for et par dage siden sad der en lille en af slagsen uden for Sirihus og kiggede på mig. Først da jeg var små 10 meter fra ham valgte han at stikke af. Ravne er her i hobetal. De nyder godt af det hundefoder som nogle gange ligger til overs i gårdene. Egentlig skal de reguleres lidt, men de er nogle snu rad og ikke lige nemme at komme på skudhold af. Sneharer kommer også helt tæt forbi. En aften hvor vi stod i tårnet og nød udsigten kunne vi tælle 8 harer som hoppede rundt og hyggede sig lige nedenfor.
Men mest spændende har dog uden tvivl været bjørnebesøgene som nu er oppe på hele 3 stk. 2 gange har en enlig han været forbi og snuse rundt. Han har gået rundt ude på vores afbrændingsplads, men taget flugten ud på isen så snart vi er kommet derud for at skyde lidt billeder af ham. Den ene gang fortsatte han helt ud til en åben våge og lavede derefter et fint hovedspring og svømmede så derudaf. Men den 25 oktober fik vi den helt store bjørne oplevelse som er de færreste forundt heroppe. En mor med sine 2 unger gik og spankulerede rundt ude ved landingsbanen. Så af sted det gik med kamera under armen. De var utrolig rolige og stillede sig gerne op til lidt portræt foto. Det var helt ubeskriveligt og stå 100 meter fra sådan nogle flotte dyr. Men selvfølgelig ønsker vi ikke at have dem alt for tæt på stationen og hundene så vi fik skræmt dem på flugt med lidt hjælp fra vores lys pistoler og dertilhørende knaldskud.

Den 20 oktober blev isen på young sund frigivet. Troels og Gormsen havde været ude og måle på den og med de 25 cm. Blev den frigivet til slædekørsel. Roland og jeg har taget et par ture over på den anden side og besøgt djævlekløft hytten som vi i samme omgang gav lidt tætning til skorstenen for at holde fyge sne væk i vinterperioden.

d. 29 oktober gennemgik yngste holdet hver deres efterårsrute for resten af banden. På skift var det op til det store kort og med grydeskeen i hånden tegne og forklare ruten. Derefter kunne de ”gamle” så byde ind med erfaringer fra de områder der skal køres i og chefen gennemgik de farlige områder man skal holde sig fra og ellers generelt områder hvori der skal ydes ekstra forsigtighed. Oven i hatten har vi haft gennemgang af de nød sendere vi bærer på os og dermed kan vi nu kun vente på at iskortene fra området nord for Daneborg melder om sikker is. Vi skulle egentlig have været af sted i dag d. 1 november, men må altså væbne os med tålmodighed indtil is kortene melder grønt løs.

Jeg vender tilbage igen ved juletid når de sorte spejdere har fundet vej hjem til Daneborg efter endt Efterårstur.

God jul alle sammen….